Standardoplysninger og
forretningsbetingelser for private klienter:
Ifølge lov om
forebyggelse af hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme skal vi
modtage kopi af dit pas eller kørekort og sygesikringsbevis, så dette bedes
venligst fremsendt til gp@abadvokater.dk. Disse oplysninger skal vi ifølge
loven gemme i 5 år efter sagens afslutning. De personoplysninger, vi på denne
måde har fået: navn, adresse, cpr.nr. og andre personoplysninger, evt.
følsomme, hvis sådanne indgår i sagen, og som vi evt. har fået på anden måde,
er vi nødt til at bruge over for diverse myndigheder og også overfor modparter,
evt. eksterne parter, såsom skønsmænd og lignende og tillige at oplyse over for
vor edb-leverandør Capto, som også er vort sagslager i cloud. Skulle du have
problemer med dette, må du omgående give os besked, gerne til vores
mailadresse. Hvis ikke vi hører andet, går vi ud fra, at vi har din tilladelse
til at bruge de oplysninger om dig, som vi har fået. Du kan på et hvilket som
helst tidspunkt frit tilbagekalde vores tilladelse til at benytte disse
oplysninger. Du kan læse alt om beskyttelse af personoplysninger på
http://www.datatilsynet.dk.
Vi gemmer arkiverede
sager såvel fysisk som digitalt og sletter dem som udgangspunkt efter godt 5
år. Nogle sager, eksempelvis testamentssager, der har oplysninger af betydning
længere end 5 år, gemmes, indtil klientforholdet er endeligt ophørt.
Da retssager nu er blevet
digitale, har du mulighed for selv at følge med i, hvad der sker i dem, og du
kan også sende indlæg til retten. Dette beder vi dig om at lade være med, fordi
vi kun kan hjælpe dig ordentligt, hvis det kun er os, der sender noget til
retten, eller sagt på en anden måde: Hvis du sender noget til retten, og vi har
sendt noget der ikke er helt i tråd med dette, får modparten (og retten)
mulighed for at sætte en kile ind mellem os og dermed mulighed for et bedre
resultat for modparten, så lad være med det. Hvis der er noget, du mener,
retten bør vide, så tal med os om det, og lad os sende det, som vi så har
aftalt.
Timetaksterne på kontoret incl. moms udgør
følgende:
Advokat
kr. 2.500,00
Advokatfuldmægtig kr. 2.000,00
Sekretær kr. 1.200,00
Hvis der ikke foreligger
en fast salæraftale, vil sagen blive afregnet efter medgået tid, og da vi
skriver tid på løbende, kan du altid spørge om, hvor meget tid der er brugt.
Hvis sagen er langvarig,
vil der ske á conto afregning løbende.
Betalingsbetingelserne er
8 dage netto.
I ovennævnte timetakster
indgår ikke eventuelle afgifter, gebyrer, kørsel, forsendelsesomkostninger,
m.v.
Du kan få det der hedder
offentlig retshjælp ved advokat, der er hjælp til at løse tvister tidligt i et
forløb. I 2020 kan du få offentligretshjælp ved advokat, hvis din personlige
indkomst i 2018 med tillæg af positiv kapitalindkomst var under 336.000 kr. Er
der væsentlige afvigelser i dine aktuelle indkomstforhold, kan de anvendes mod,
at der fremlægges dokumentation herfor. Hvis du er gift eller samlevende, skal
din og din partners samlede indtægt i 2018 være under 427.000 kr. Dog vil din
partners indtægt ikke skulle medregnes, hvis I har modstridende interesser i
sagen.
Beløbene forhøjes med 58.000
kr. for hvert barn, herunder stedbørn og plejebørn under 18 år, som enten bor
hos dig som retshjælpssøgende eller i overvejende grad forsørges af dig.
Vi skal modtage en kopi
af din og din eventuelle ægtefælle/samlevers årsopgørelse for det foregående
år, og såfremt du har børn skal vi modtage en kopi af deres sygesikringsbevis.
Du kan læse mere om offentlig retshjælp på Advokatsamfundets hjemmeside, www.asvokatsamfundet.dkunder fanen Retshjælp og fri proces.
Hvis din sag skal indbringes
for retten, kan man i visse sager ansøge om at få forsikringsretshjælp. Ved
ansøgning om forsikringsretshjælp er der ingen økonomiske krav men normalt en
selvrisiko på kr. 2.500,00, dog 10% af de samlede sagsomkostninger, såfremt de
overstiger kr. 25.000,00. I disse tilfælde skal vi bruge en kopi af din
forsikringspolice, og med denne skulle du gerne have fået en vejledning om,
hvilke sager, der kan søges om retshjælpsforsikring til. Retshjælpsforsikringen
dækker ikke alle omkostningerne i forbindelse med en retssag. De omkostninger,
der ikke dækkes, vil du selv skulle betale.
Vi skal gøre opmærksom
på, at garantien for indskydere i forbindelse med pengeinstitutters konkurs er
således, at der gælder samme regler for de penge, du har i banken via vores
klientbankkonto, som for de penge, du selv har sat i banken. Hvis en bank
kommer under rekonstruktionsbehandling eller går konkurs, kan indskyderne
miste de penge ud over 100.000,00 € for det samlede beløb. Ved visse
transaktioner vedrørende fast ejendom og enkelte andre slags sager, er
garantien dog større. Vi har Sparekassen Vendsyssel som hovedbankforbindelse,
og medmindre andet aftales vil betroede midler vedrørende din sag blive indsat
på vores klientkonto i Sparekassen Vendsyssel, kontonr. 9070 0000125040.
Der tilskrives ikke renter på klientkontoen.
Vi skal oplyse, at vi er
beskikket som advokat af Justitsministeriet i Danmark, at vi er en del af
Advokatsamfundet, at vi har tegnet ansvarsforsikring og stillet garanti efter
de af Advokatsamfundets fastsatte regler via HDI-Gerling Forsikring, og at
ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed, uanset hvor
advokatvirksomheden udøves. Såfremt vi under sagen eller ved afslutningen
bliver uenige om vores behandling af sagen eller vores salærberegning, kan der
klages til Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K, tlf. 33 96
97 98, mailadresse: klagesagsafdelingen@advokatsamfundet.dk. Advokatetiske regler findes på www.advokatsamfundet.
Kopi af sagens
korrespondance vil løbende blive fremsendt, og eventuelt originalt materiale
vil blive returneret i forbindelse med sagens afslutning. Vi skal dog gøre
opmærksom på, at hvis korrespondancen sker via e-mail, hvilket vi er
indforstået med, skal vi oplyse, at vi ikke kan kryptere e-mails.. Der kan i så
fald derfor ske, at også informationer af fortrolig karakter udveksles på denne
måde, og at udvekslingen som følge af den manglende kryptering, kan være
behæftet med risiko for, at de som følge heraf kommer til andres kundskab.
Såfremt du ønsker
yderligere informationer, er du velkommen til at kikke på vores hjemmeside,
www.abadvokater.dk eller ringe til os på tlf.nr. 45 86 00 01.
Standardoplysninger og
forretningsbetingelser for erhvervsklienter
Ifølge lov om
forebyggelse af hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme skal vi
udtrække et udskrift fra CVR, ligesom vi skal modtage en kopi af pas eller
kørekort og sygesikringsbevis på den/dem der kan underskrive på vegne af
selskabet, så dette bedes venligst fremsendt til gp@abadvokater.dk. Disse
oplysninger skal vi ifølge loven gemme i 5 år efter sagens afslutning. De
personoplysninger, vi på denne måde har fået: navn, adresse, cpr.nr. og andre
personoplysninger, evt. følsomme, hvis sådanne indgår i sagen, og som vi evt.
har fået på anden måde, er vi nødt til at bruge over for diverse myndigheder og
også overfor modparter, evt. eksterne parter så som skønsmænd og lignende, og
tillige oplyse over for vor edb-leverandør Capto, som også er vort sagslager i
cloud. Skulle der være problemer med dette, må vi omgåendehave besked,
gerne til vores mailadresse. Hvis ikke vi hører andet, går vi ud fra, at vi har
tilladelse til at bruge de oplysninger, som vi har fået. Vores tilladelse til
at benytte disse oplysninger kan på et hvilket som helst tidspunkt
tilbagekaldes. På http://www.datatilsynet.dk kan
læses alt om beskyttelse af personoplysninger.
Vi gemmer arkiverede
sager såvel fysisk som digitalt og sletter dem som udgangspunkt efter godt 5
år. Nogle sager, eksempelvis testamentesager, der har oplysninger af betydning
længere end 5 år, gemmes, indtil klientforholdet er endeligt ophørt.
Da retssager nu er blevet
digitale, har De mulighed for selv at følge med i, hvad der sker i dem, og De
kan også sende indlæg til retten. Dette beder vi Dem om at lade være med, fordi
vi kun kan hjælpe Dem ordentligt, hvis det kun er os, der sender noget til
retten, eller sagt på en anden måde: Hvis De sender noget til retten, og vi har
sendt noget der ikke er helt i tråd med dette, får modparten (og retten)
mulighed for at sætte en kile ind mellem os og dermed mulighed for et bedre
resultat for modparten, så lad være med det. Hvis der er noget, De mener,
retten bør vide, så tal med os om det, og lad os sende det, som vi så har
aftalt.
Timetaksterne på
kontoret excl. moms udgør følgende:
Advokat kr. 2.500,00
Advokatfuldmægtig kr 2.000,00
Sekretær kr.
1.200,00
Hvis der ikke foreligger
en fast salæraftale, vil sagen blive afregnet efter medgået tid, og da vi
skriver tid på løbende, kan De altid spørge om, hvor meget tid der er brugt.
Hvis sagen er langvarig,
vil der ske á conto afregning løbende.
Betalingsbetingelserne er
8 dage netto.
I ovennævnte timetakster
indgår ikke eventuelle afgifter, gebyrer, kørsel, forsendelsesomkostninger m.v.
Vi skal gøre opmærksom
på, at garantien for indskydere i forbindelse med pengeinstitutters konkurs er
således, at der gælder samme regler for de penge, De har i banken via vores
klientbankkonto, som for de penge, De selv har sat i banken. Hvis en bank
kommer under rekonstruktionsbehandling eller går konkurs, kan indskyderne miste
de penge ud over 100.000,00 € for det samlede beløb. Ved visse transaktioner
vedrørende fast ejendom og enkelte andre slags sager, er garantien dog større. Vi
har Sparekassen Vendsyssel som hovedbankforbindelse, og medvoresdre andet
aftales vil betroede midler vedrørende sagen blive indsat på vores klientkonto
i Sparekassen Vendsyssel, kontonr. 9070 0000125040. Der tilskrives ikke
renter på klientkontoen.
Vi skal oplyse, at vi er beskikket
som advokat af Justitsministeriet i Danmark, at vi er en del af
Advokatsamfundet, at vi har tegnet ansvarsforsikring og stillet garanti efter
de af Advokatsamfundets fastsatte regler via HDI-Gerling Forsikring, og at
ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed, uanset hvor
advokatvirksomheden udøves. Såfremt vi under sagen eller ved afslutningen
bliver uenige om vores behandling af sagen eller vores salærberegning, kan der
klages til Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K, tlf. 33 96
97 98, mailadresse: klagesagsafdelingen@advokatsamfundet.dk. Advokatetiske
regler findes på www.advokatsamfundet.dk.
Kopi af sagens
korrespondance vil løbende blive fremsendt, og eventuelt originalt materiale
vil blive returneret i forbindelse med sagens afslutning. Vi gør opmærksom på,
at hvis korrespondancen sker via e-mail, hvilket vi er indforstået med, kan vi
kryptere vorese e-mails. Hvis vi ikke får oplysning om, at De også kan modtage
og sende krypterede mails, fremsender vi vorese som ukrypteret. I så fald kan
det ske, at også informationer af fortrolig karakter udveksles på denne måde,
og at udvekslingen som følge af den manglende kryptering, kan være behæftet med
risiko for, at de som følge heraf kommer til andres kundskab.
Såfremt De ønsker
yderligere informationer, er De velkommen til at kikke på vores hjemmeside,
www.abadvokater.dk eller ringe til os på tlf.nr. 45 86 00 01.
Fælles
betingelser for erhvervs- og private klienter:
Ved ejendomshandler gælder endvidere
følgende:
Til brug for underskrift
af skøde mm. skal du have NemId. Såfremt du ikke har dette, bedes dette straks
meddelt os, idet der så skal oprettes en tinglysningsfuldmagt.
Afregning af sagen vil ske
når skødet sendes til underskrift, idet tinglysningsafgiften og mit salær i
handler skal være betalt, før vi må sende skødet til tinglysning.
På grund af reglerne og
hvidvask skal vi have kopi af sygesikringskort og kørekort eller pas, som
billedlegitimation.
Ved inkassosager gælder endvidere følgende:
Skyldneren skal have
modtaget en betalingspåmindelse (første rykker) og en 2. rykker, som vi normalt
laver, med en frist på 10 dage til at betale fordringen, med varsel om at sagen
tages til inkasso, såfremt beløbet ikke er betalt indenfor fristen. Først
herefter kan fordringen tages til inkasso.
Såfremt der er gjort
eller under sagens forløb bliver gjort indsigelser fra skyldners side over for
dig, eller skulle skyldner indbetale beløb direkte til dig, bedes dette straks
meddelt os.
Følgende afgifter,
omkostninger mm. er nogle som vil blive pålagt skyldner at betale, men såfremt
skyldner ikke betaler, skal du betale:
· Er der ikke kommet
indsigelser fra skyldner, kan vi udtage betalingspåkrav, dog må sagens værdi
ikke overstige kr. 100.000,00, idet der så skal udtages stævning. Retsafgiften
for betalingspåkrav under kr. 50.0000,00 udgør altid i grundafgift kr. 400,00
og i tillægsafgift kr. 300,00 eller i alt kr. 700,00. Betalingspåkrav mellem
kr. 50.001 og kr. 100.000,00 udgør i grundafgift kr. 750,00 med tillæg af
1,2 procent af den del af kravet der overstiger kr. 50.000,00 afrundet opefter
til nærmeste kronebeløb der er deleligt med 10, og i tillægsafgift
kr. 300,00 med tillæg af 0,5 procent af den del af kravet der overstiger
kr. 3.000,00 afrundet opefter til nærmeste kronebeløb der er deleligt med
10. Hele retsafgiften betales ved sagens fremsendelse til retten. Når retten
har modtaget sagen, vil der blive tillagt sagsomkostninger. Disse afhænger af
sagsværdien og udgør fra kr. 1.060,00 incl. moms.
· Er der kommet
indsigelser fra skyldner eller overstiger sagens værdi kr. 100.000,00 skal der udtages
stævning. Retsafgiften for stævning udgør som voresimum kr. 500,00, men
overstiger sagens værdi kr. 50.000,00 betales yderligere kr. 250,00 med tillæg
af 1,2 % af den del af værdien, der overstiger kr. 50.000,00, afrundet opefter
til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 10. Når der afsiges dom i sagen
tillægger retten sagsomkostninger. Er der tale om en småsag skal du selv betale
for arbejdet indtil hovedforhandlingen. Er det en alvoresdelig retssag afhænger
sagsomkostningerne af om der har været skriftveksling, telefonmøder,
hovedforhandling mm.
· Falder der dom i
en sag og sagen skal videresendes til fogedretten, beregnes retsafgiften ud fra
en grundafgift på kr. 300,00, men overstiger kravet kr. 3.000,00 betales
yderligere 0,5 % af det overskydende beløb i grundafgift afrundet opefter til
nærmeste kronebeløb der er deleligt med 10. Ved fogedmødet vil der blive
tillagt et mødesalær som udgør fra kr. 500,00 incl. moms.
· Møder skyldner
ikke op i fogedretten kan skyldner begæres politi fremstillet eller der kan
begæres en udkørende fogedforretning. Her udgør retsafgiften kr. 400,00. Dog
skal der betales ny retsafgift til fogedretten, hvis det er mere end 3 måneder
siden sagen første gang blev sendt ind. Ved fogedmødet vil der blive beregnet
halvt salær af det tilkendte salær ved det 1. møde i fogedretten. Herudover
vil der blive opkrævet kørselspenge af fogeden ved en udkørende fogedforretning.
· Gebyret for en
folkeregisteroplysning udgør fra kr. 75,00.Følgende omkostninger vil
ikke kunne pålægges skyldners gæld, så dette er noget du selv vil skulle betale
for:
· Hvis du ønsker
skyldner indberettet i RKI (Experian) vil der blive beregnet et salær til
dækning af administration, indberetning, sletning mm. på kr. 500,00 incl. moms.
· Hvis skyldner går
konkurs, kommer under tvangsopløsning eller lignende og du ønsker at vi skal
anmelde kravet, vil der blive beregnet et salær for anmeldelsen samt administration
heraf på kr. 1.000,00 incl. moms.
· Overholder
skyldner ikke en indgået afdragsordning, beregner vi os kr. 100,00 incl. moms
for hver rykkerskrivelse til skyldner.
· Selv om du har
sendt skyldner en eller flere rykkere, sender vi selv en 10 dags rykker til
debitor. For dette vil der blive beregnet et salær på kr. 500,00 incl. moms.
· Herudover vil det
arbejde, som ikke er omfattet af de tilkendte sagsomkostninger, blive afregnet
med sædvanlige timetakster, jf. ovenfornævnte timetakster.